Marshall-hjælpen var en økonomisk støtte fra USA til de vesteuropæiske lande. Denne hjælp skulle bekæmpe kommunismen og knytte Europa nærmere USA. Hjælpen fra USA blev iværksat for at sætte gang i mekaniseringen samt rationaliseringen i det vesteuropæiske landbrug. De vesteuropæiske lande accepterede marshall-hjælpen med USA, og dannede den økonomiske organisation OEEC, som senere blev til OECD.
Danmark
Danmark fik 1,7 milliarder kr. i årene 1948 til 1953, hvoraf 4/5 var som gave og 1/5 var som lån. Marshall-pengene gav den danske økonomi et tiltrængt løft, men samtidig satte USA nogle særlige betingelser, heriblandt importen i Danmark. Yderligere skulle OEEC-landende liberalisere deres indbyrdes handel, hvilket skabte større international konkurrence. Dette betød at der på kort sigt blev spredt bekymring på grund af den øgede udenlandske konkurrence, mens der på længere sigt skulle vise sig at være fordele. Kommunisterne i folketinget var skeptiske overfor Marshall-hjælpen med den begrundelse, at Danmark ville blive underlagt amerikanske interesser. De øvrige partier opfattede det, som en ren økonomisk aftale, som man absolut ikke kunne takke nej til.
Med tiden blev der sat flere og flere restriktioner, hvilket resulterede i at USA forbød OEEC-landene at handle med det kommunistiske Østeuropa[1] .
Marshall-hjælpen satte gang i investeringerne og dette betød, at efter 1950 steg efterspørgelsen, og dermed også priserne på landbrugsvarer. Fra 1950-1958 voksede landbrugsproduktionen med 50 %.[2]
For yderligere information til de interesserede, se nedenstående video:
Problemstillinger
1. Hvad er Marshall-hjælpen?
2. Hvorfor tilbød USA de europæiske lande Marshall-hjælpen?
3. Hvilke fordele og ulemper havde USA ved at tilbyde Marshall-hjælpen til de europæiske lande?
Table of Contents
Marshall-hjælpen
Marshall-hjælpen var en økonomisk støtte fra USA til de vesteuropæiske lande. Denne hjælp skulle bekæmpe kommunismen og knytte Europa nærmere USA. Hjælpen fra USA blev iværksat for at sætte gang i mekaniseringen samt rationaliseringen i det vesteuropæiske landbrug. De vesteuropæiske lande accepterede marshall-hjælpen med USA, og dannede den økonomiske organisation OEEC, som senere blev til OECD.Danmark
Danmark fik 1,7 milliarder kr. i årene 1948 til 1953, hvoraf 4/5 var som gave og 1/5 var som lån. Marshall-pengene gav den danske økonomi et tiltrængt løft, men samtidig satte USA nogle særlige betingelser, heriblandt importen i Danmark. Yderligere skulle OEEC-landende liberalisere deres indbyrdes handel, hvilket skabte større international konkurrence. Dette betød at der på kort sigt blev spredt bekymring på grund af den øgede udenlandske konkurrence, mens der på længere sigt skulle vise sig at være fordele. Kommunisterne i folketinget var skeptiske overfor Marshall-hjælpen med den begrundelse, at Danmark ville blive underlagt amerikanske interesser. De øvrige partier opfattede det, som en ren økonomisk aftale, som man absolut ikke kunne takke nej til.Med tiden blev der sat flere og flere restriktioner, hvilket resulterede i at USA forbød OEEC-landene at handle med det kommunistiske Østeuropa[1] .
Marshall-hjælpen satte gang i investeringerne og dette betød, at efter 1950 steg efterspørgelsen, og dermed også priserne på landbrugsvarer. Fra 1950-1958 voksede landbrugsproduktionen med 50 %.[2]
For yderligere information til de interesserede, se nedenstående video:
Problemstillinger
1. Hvad er Marshall-hjælpen?2. Hvorfor tilbød USA de europæiske lande Marshall-hjælpen?
3. Hvilke fordele og ulemper havde USA ved at tilbyde Marshall-hjælpen til de europæiske lande?
Andet litteratur
http://liberator.dk/arkiv/myten-om-marshall-hjaelpen/http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1231697/skal-nordafrika-have-marshallhjaelp/